Forklaring af Joomla produkterne
Grundpakke
- Installation kan foregå på eget web-hotel eller på et Powerhosting Joomla Optimeret web-hotel (kr 600 årligt / kr 119 for oprettelse ekskl. moms. Vær opmærksom på at prisen inkluderer mailhotel.)
- Hvis du selv har et web-hotel skal du være opmærksom på om det er Joomla kompatibel. Dvs. det skal understøtte PHP og MySQL, yderligere bør følgende overholdes:
PHP version >= 4.3.10
- zlib kompressionsunderstøttelse
- XML understøttelse
- MB sprog er standard
- MB strenge overload off
Yderligere bør følgende stå til:
Safe Mode: Off
Fejlvisning: Off
Upload af filer: On
Magiske citater programkørsel: Off
Register Globals: Off
Output buffering: Off
Session autostart: Off
Kontakt din web-hotel udbyder og hør om dette eller få MOKL til at sørge for det rette hotel til din løsning.
HUSK: Hvis du selv har et webhotel, så skal vi bruge dit brugernavn og password til FTP upload og mySQL
Godt i gang pakke
- Se betingelserne for Grundpakken.
- Skræddersyet template ekskl. grafik
I dialog med MOKL finder vi frem til hvordan din website skal se ud. Dvs. hvilke menuer, farver, tekst og opsætning du ønsker. Udarbejdelse af grafik/billeder er ikke inkluderet i pakken, men fast pris kan aftales.
- Oprettelse af standard menupunkter
Oprettelse af hovedmenupunkter inkl. stuktur på administrationssiden. Dette vil gøre det en hel del lettere at arbejde videre på. Der aftales hvilke menupunkter der ønskes oprettet. Undermenupunkter er ikke inkluderet i denne pakke.
- Oprettelse af standard artikelstruktur
Oprettelse af sektioner og kategorier. Dette vil gør det lettere at placere artikler, blogs m.m. i en overskuelig struktur. Vi navngiver dem sigende, med mindre du selv har nogle ønsker.
- Installation og konfiguration af standard moduler/plug-ins (Efter egne ønsker)
MOKL har en lang række standard moduler du kan få installeret. På den måde kan du benytte flere funktioner, end dem der som udgangspunkt ligger i systemet. Vi udvider løbende med flere standard moduler. Du kan se den aktuelle liste her.
- Installation af andre moduler/plug-ins (Efter aftale)
Hvis du ønsker nogle funktioner som standardlisten ikke tilbyder, så tilbyder vi også at finde og installere dem. Du kan altid tjekke http://extensions.joomla.org hvor du kan finde over 3600 udvidelser til Joomla. Hvis du finder noget du vil bruge, så oplys os om det, så får vi installeret det. Vi gør opmærksom på at ikke alle extensions på siden virker. Husk også at se efter om de er Joomla 1.5 native kompatible. Kontakt os hvis du er i tvivl. Yderligere er det ikke alle extensions der er gratis. MOKL hjælper dig gladeligt med at finde de rette funktioner til din løsning. Vær opmærksom på at konfiguration af ekstra moduler ikke er inkluderet i denne pakke.
- Oprettelse af brugere og andre standard tilpasninger
Hvis din hjemmeside skal opdateres af flere forskellige brugere, så kan der med fordel oprettes individuelle brugere med forskellige rettigheder. Vi sørger for at de ønskede brugere oprettes. Som standard opretter vi max 30 brugere. Forhør dig hvis du ønsker at få oprettet flere. Dette koster ikke nødvendigvis ekstra.
- Småting
-
Hvis du har nogle andre småting/ønsker, så oplys os om dem. Hvis det ikke er større ting, så kan du højest sandsynligt få ønskerne med i pakken u/b.
Total løsning
- Se betingelser for Godt i gang pakken
- Oprettelse af op til 20 artikler/sider med tekst og billeder. 2 sprog inkluderet.
Der opretter 20 danske artikler/sider/blogs med tekst og billeder. Derudover opretter vi hvis det ønskes yderligere 20 artikler på et valgfrit sprog. Du sørger for teksten og billederne så oprettet vi artiklerne. Vi finder i fællesskab ud af hvordan opsætningen af teksten skal se ud. Du kan selvfølgelig selv komme med nogle ønsker. Hvis du vælger at få oprettet artikler i et ekstra sprog, så får de besøgende mulighed for at skifte sprog på siden. Du kan til enhver tid få et tilbud på flere sprog til din side.
- Oprettelse af op til 20 kontaktpersoner med egen kontaktformular
Hvis der er ansatte i din virksomhed, der ønsker at blive kontaktet direkte fra hjemmesiden, så opretter vi en kontaktformular til alle disse brugere. Dog max. 20 i denne pakke. Kontaktpersonerne kan også oprettes uden kontaktformularen og med/uden sikkerhedskontrol.
- SEO (Search Engine Optimization) inkl. Site Map & Google Analytics
Søgemaskine optimering. Dette en ikke en garanti for at din hjemmeside står som nummer 1 på Google, men en optimering så du kommer højere op på listen. Dette gælder selvfølgelig alle søgemaskiner der indekserer danske hjemmesider. Dette gør langt de fleste. En Site Map giver brugerne et rigtig godt overblik over din hjemmeside. Dette er specielt vigtigt hvis du har mange menupunkter og sider. Det er også en fordel mht. SEO da søgemaskinerne på den måde også kan få et overblik over din hjemmeside. Google Analytics giver dig mulighed for at se alt vigtigt om de besøgende på din hjemmeside. Du for overblik over antal besøgende, hvor de kommer fra, brugte søgeord og rigtig meget mere.
- Fuld opsætning af menuer, intranet/beskyttede sider m.m.
Vi opretter menupunkter til alle de ønskede sider. Vi kan oprette login til bestemte sider, så der kræves brugernavn og adgangskode. Dette er specielt en fordel hvis du ønsker at have et intranet eller har nogle informationer kun bestemte kunder/brugere må se. Yderligere kan det også laves sådan, at brugerne selv kan oprette en konto m.m.
- Gratis service, opdatering, e-mail support og backup/restore i 3 måneder efter overdragelsen
Vi tilbyder at vedligeholde din hjemmeside 3 måneder efter overdragelsen. Dvs. 3 måneder efter MOKL har afleveret det færdige system til dig. Dette inkluderer, at vi opdaterer hovedsystemet, standard moduler og aftalte special moduler, når der kommer nye opdateringer. Hvis du efter overdragelsen ikke har fået oprettet artikler og kontaktpersoner i henhold til bestemmelserne, så kan du i disse 3 måneder gratis få dem oprettet løbende som det passer dig. Herefter vil evt. manglende artikler m.m. kræve særskilt serviceaftale med mindre andet er aftalt. Vi sørger også for backup af din hjemmeside inkl. database backup. På den måde kan du sikre dig, at du ikke mister noget hvis uheldet skulle være ude. Se evt. bestemmelser for backup. Du får også mulighed for at kontakte os på e-mail med spørgsmål til sitet og ønsker til f.eks. moduler (max. 15 minutter pr. opgave). Hvis du ønsker undervisning i hvordan Joomla fungerer, så takseres dette på time basis eller efter aftale.
- 1 stk .DK domæne registrering i 1år eller gratis flyt/konfigurering af nuværende domæne (spar op til kr 98)
Hvis du ikke i forvejen har et domæne f.eks. www.DitFirmaNavn.dk, så sørger MOKL for at det bliver registreret og konfigureret gratis. Hvis du allerede har et domæne, så kan vi flytte det eller konfigurere det gratis. Dette kræver dog at vi får adgang til din udbyders hjemmeside.
- 50% rabat på 1 års Powerhosting Joomla Optimeret Web-hotel (spar kr 300), ekskl. oprettelse (kr 119)
Normalt koster et Powerhosting Joomla optimeret web-hotel kr 600 årligt + kr 119 i oprettelse (Dette inkluderer også mailhotel). MOKL betaler i denne pakke kr 300, så du det første år slipper med kr 419 inkl. oprettelse.
Site leasing
- Se betingelser for Godt i gang pakken
- Backup/Restore af hjemmeside inkl. database
Vi sørger for at der bliver taget backup hver dag af hele dit site. Du skal oplyse os om det, hvis du selv laver nogle ændringer i system filerne. Hvis uheldet skulle være ude og dit site bliver ødelagt eller der bliver pillet for meget, så sørger vi for at restore dit site tilbage til seneste backup. Vi gemmer minimum 30 dages backup af hjemmesiden og databasen. Der udføres max 3 restores om måneden der er selvforskyldt, derudover opkræves der kr 250 pr. gang.
- Opdatering af Joomla Site/Sprog pakker + standard moduler + aftalte special moduler
Vi sørger for at du altid har det sidste nye. Hvis der kommer en opdatering til Joomla eller et standard modul, så tester vi det først, inden vi ruller det ud på din side. Ved special moduler aftales det individuelt hvilke moduler MOKL skal administrere. Du SKAL huske at oplyse MOKL, hvis du har redigeret i nogle filer, ellers kan der opstå fejl på din hjemmeside ved opdatering.
- Hosting hos Powerhosting på Joomla Optimeret Web-hotel
Vi sørger for at din hjemmeside bliver hosted på et Joomla dedikeret webhotel. På den måde er du og dine besøgende sikret den mest optimale ydelse.
- Special hjælp til SEO (Search Engine Optimization) + Google Analytics
Vi hjælper dig med at konfigurere SEO på din hjemmeside. Ved at konfigurere SEO optimalt, kan din side få en langt bedre placering på Google. Dette er dog ikke nogen garanti. Vi hjælper dig også med at oprette din helt egen Google Analytics konto. Dette giver dig et perfekt overblik over trafikken på din hjemmeside.
- 1 stk .DK domæne registrering i 1 år eller gratis flyt/konfigurering af nuværende domæne (spar op til kr 98)
Hvis du ikke i forvejen har et domæne f.eks. www.DitFirmaNavn.dk, så sørger MOKL for at det bliver registreret og konfigureret gratis. Hvis du allerede har et domæne, så kan vi flytte det eller konfigurere det gratis. Dette kræver dog, at vi får adgang til din domæne udbyders hjemmeside.
- En site leasing aftale tegnes for 1 år af gangen.
Der skal forudbetales for 1 år af gangen. Du kan tidligst opsige din løsning med udgang af det første år. Opsigelsesfristen er løbende måned + 30 dage. Det skal ske pr. mail eller brev.
- Siden kan ikke flyttes til andet Web-hotel da den er leaset
Du kan ikke vælge at flytte din side. Hvis du ønsker dette, skal du købe den af MOKL. Kontakt os hvis du ønsker at købe en leaset webløsning. En leaset webløsning ejes af MOKL, men vi skal nok give dig en fair pris.
Serviceaftaler
Sikker og let
- Backup af hjemmeside inkl. database
Vi sørger for at der bliver taget backup hver dag af hele dit site. Du skal oplyse os om det, hvis du selv laver nogle ændringer i system filerne.
Altid opdateret
- Se betingelser for Sikker og let pakken
- Opdatering af Joomla Site/Sprog, standard moduler og aftalte special moduler
MOKL sørger for at du altid har det sidste nye. Hvis der kommer en opdatering til Joomla eller et standard modul, så tester vi det først, inden vi ruller det ud på din side. Ved special moduler aftales det individuelt hvilke moduler MOKL skal administrere. Du SKAL huske at oplyse MOKL det, hvis du har redigeret i nogle filer, ellers kan der opstå fejl på din hjemmeside ved opdatering.
Nem Info mini/lille/stor
- Oprettelse/rettelser af artikler, blog, kontakter m. tekst, billeder og SEO.
MOKL opretter det du sender. Dvs. hvis du vil have oprettet en artikel eller blog, så sender du blot på e-mail: titel, indhold inkl. evt. billeder, ”ønsket opsætning” samt udkast til SEO. På den måde slipper du selv for at administrere indholdet på din hjemmeside og dine besøgende får altid de seneste informationer. Vi bestræber os på at oprette alle henvendelser på under 2 timer (mellem 16-21) derudover ASAP. Vær altid ude i god tid, og husk at oplyse, om artiklen skal publiceres med det samme eller senere og om den skal være på forsiden.
Nem info mini og Nem info lille tegnes for 1år af gangen og kan opsiges med løbende måned + 30dage efter 6 måneder.
Nem info stor tegnes for minimum 6 måneder af gangen og kan opsiges løbende måned + 30dage efter 3 måned
Vær opmærksom på at ubrugte oprettelser for en måned IKKE overføres til den næste.
Service til tiden
- Se betingelser for Altid opdateret pakken
- Restore af backup ved uheld
Hvis uheldet skulle være ude at sites bliver ødelagt eller der bliver pillet for meget, så sørger vi for at restore dit site tilbage til seneste backup. Der udføres max 3 restores om måneden der er selvforskyldt, med mindre andet er aftalt. Ellers faktureres der kr 250 pr. gang.
- Alle smårettelser og småtilføjelser på siden inkl. template konfigurering (max. 15 min pr. opgave)
Vi står for driften. Dvs. hvis du skal have oprettet en artikel, blog, kontakt osv, så sender du blot på e-mail: titel, indhold inkl. evt. billeder, ”ønsket opsætning” samt udkast til SEO. På den måde slipper du selv for at administrere indholdet på din hjemmeside og dine besøgende får altid de seneste informationer. Vi bestræber os på at oprette alle henvendelser på under 2 timer (mellem 16-21) derudover ASAP. Vær altid ude i god tid, og husk at oplyse, om artiklen skal publiceres med det samme eller senere og om den skal være på forsiden.
Vi omkonfigurerer dit design, justerer eller tilføjer menuer m.m. Alle opgaver der taget op til 15 min at udføre er dækket af denne serviceaftale. Vi er utrolig large, så hvis vi kan se, at du ikke har brugt din serviceaftale voldsomt meget den pågældende måned, så skal du ikke blive overrasket, når vi gratis udfører opgaver der tager over 15 min, eller nedjusterer tiden for den pågældende opgave.
- Installation og konfiguration af moduler både standard + special. (max. 15 min pr. modul)
Hvis du ønsker at få installeret et modul på din løsning, så er alle installationer af standard moduler inkluderet i serviceaftalen. Derudover hjælper vi med at finde andre løsninger og funktioner. Tjek evt. selv:http://extensions.joomla.org. Her findes der over 3600 tilføjelser og ellers kan du prøve at søge på bla. Google.
Vi bestræber os på at løse alle serviceaftaler opgaver på under 2 timer mellem (16-21) derudover ASAP.
Diverse priser
- Foto Shoot
Vi kommer gladelig ud til din virksomhed eller hvor du nu ønsker, og tager billeder til din hjemmeside. Hvis vi skal dække en begivenhed i flere timer, så udarbejder vi et individuelt tilbud. Vi tager max. 700 billeder på en dag med mindre andet er aftalt. Vi gør opmærksom på, at hvis du bor på Sjælland vil det nok være billigere at hyre en lokal fotograf. Kontakt os og få et tilbud, så kan du altid sammenligne.
- Kørsel
kr 4 pr. km. + time takst. (kr 500 pr. time.) (Der kan i nogle situationer aftales en fast lav pris. Dette kan bla. ske ved meget transport til forskellige projekter eller events)
Fandt du ikke svar på dine spørgsmål her på siden så kontakt os endelig.
|
Torsdag, 29 Juli 2010 21:50
|
|
Søndag, 30 maj 2010 21:58
|
|
Tirsdag, 04 maj 2010 16:51
|
|
Søndag, 25 april 2010 14:22 |
|
Søndag, 28 februar 2010 20:30 |